DK170435B1 - System til fjernforvaltning af elevatoranlæg - Google Patents

Description

DK 170435 B1

Opfindelsen angår et system til central forvaltning, regional inspektion og til lokal overvågning af decentrale elevatoranlæg, hvilket system, i en modular struktur på forvaltningsplan har en forvaltningscentral 5 ,med midler og metoder til elektronisk databearbejdning, hvilken central der over en telekommunikationsforbindelse på regionalt plan er underordnet mindst én med midler og metoder til garantering af anlægsvedligeholdelsen forsynet regionscentral, hvortil der over en telekommu-10 nikationsforbindelse på lokalt plan er tilsluttet mindst én bygning med datamatmidler til diagnosticering af . mindst ét anlægs anlægsfunktioner.

Sådant udstyr muliggør en rationalisering af vedligeholdelsen, en formindskelse af vedligeholdelsesom-15 kostningerne og et forbedret tilbud af tjenesteydelser indenfor området elevatoranlæg.

Pra US-PS 3 973 648 kendes udstyr, der ved hjælp af centraldatamater via modem-forbindelse overvåger elevatorgrupper. En af centraldatamaten opvalgt elevator-20 gruppe sender data vedrørende drifts-, forstyrrelses- og alarmhændelser på seriel, digital form til centraldatamaten. Som bindeled mellem elevatorgruppen og centraldatamaten tjener et hardware-interface med overvågnings-og overføringsfunktioner.

25 En ulempe ved det kendte udstyr ligger i, at da taene videregives uudnyttet. Centraldatamaten skal udnytte de indtrufte data og på grundlag af udnyttelsen afgøre, om en reparation er hensigtsmæssig. Overføringen af alle aktuelle anlægsdata til centraldatamaten betin-30 ger en langvarig belægning af de lejede ledninger og kræver megen datamattid. En yderligere ulempe ved det kendte udstyr ligger i, at centraldatamaten opkalder de elevatorgrupper, der skal overvåges. Derved bliver de relevante anlægsdata ikke konstateret ved deres opståen, 35 men med en af afspørgningscyklen betinget forsinkelse. Desuden fremkommer der i det mindste ved lave trafik- DK 170435 B1 2 frekvenser forespørgsler, hvor der ikke foreligger væsentlige ændringer vedrørende anlægsdata.

Fra US-PS 4 512 442 kendes udstyr, som omfatter midler til fjernovervågning af elevatorsystemer. De da-5 tapunkter i et elevatorsystem, der skal overvåges, er * tilsluttet en hjælpedatamat, som er underordnet en hoveddatamat. For hver elevatorgruppe overtager en intelligent lokal hoveddatamat hjælpedatamaternes data samt elevatorgruppestyringens data. Disse bearbejdes af ho-10 veddatamaten og ledes via en modem-forbindelse videre til centraldatamaten. Centraldatamaten opstiller på grundlag af de foreliggende data vedligeholdelseslister og overfører dem til den pågældende servicestation.

En ulempe ved det kendte udstyr ligger i, at 15 samtlige data fra en elevatorgruppe bearbejdes og overføres ved hjælp af én hoveddatamat. I tilfælde af forstyrrelser i hoveddatamaten, eller når den kræver service (vedligeholdelse af software etc.), falder fjernovervågningen af hele elevatorgruppen ud. En yderligere u-20 lempe ved det kendte udstyr ligger i, at der for hver hoveddatamat kræves en modem-forbindelse til centraldatamaten. I bygninger med flere elevatorgrupper skal der derfor lejes og til de i maskinrummet anbragte hoveddatamater fremføres flere offentlige ledninger.

25 Fra US-PS 4 568 909 kendes udstyr, som omfatter midler til lokal og central fjernovervågning af elevatorsystemer. For hver bygning konstaterer en hoveddatamat ved hjælp af hjælpeenheder datapunkterne for flere elevatorsystemer. Hoveddatamaten udnytter de foreliggen-30 de data og afgør, om der foreligger nye drifts-, forstyrrelses- og alarmhændelser, via en modem-forbindelse » overfører den disse til en lokal servicestation. Flere servicestationer er tilsluttet en overordnet centralda- £ tamat.

35 En ulempe ved det kendte udstyr ligger i, at da tamatintelligensen for en hel bygning er koncentreret i DK 170435 B1 3 én hoveddatamat. Kun sammenslutningen af hjælpeenheder med hoveddatamaten resulterer i et funktionsdygtigt overvågningssystem. Et sådant overvågningssystem viser sig udbygningsmæssigt som lidet fleksibelt, i sin opbyg-5 ning hardware- såvel som softwaremæssigt som kompliceret og omkostningsmæssigt som krævende.

Opfindelsen tilsigter tilvejebringelse af udstyr til fjernforvaltning af elevatoranlæg. Med det nævnte udstyr realiseres der nye tjenesteydelser for kunden med 10 det sigte, ved hjælp af en central forvaltning, planlægning og rationalisering at forenkle vedligeholdelsen af elevatoranlæg. Opfindelsen har til opgave ud fra de mest enkle midler at opbygge et effektivt fjernforvaltningssystem under udnyttelse af allerede forhåndenværende ap-15 paratur, hvilket system-konstaterer decentrale processor for elevatoranlæg på regionalt plan og forvalter dem centralt på overregionalt plan.

En proces omfatter alle funktioner i anlæg, der skal overvåges, og som falder under begrebet elevator-20 teknik.

Denne opgave løses med den i den kendetegnende del af krav 1 karakteriserede opfindelse, som definerer et udstyr til fjernforvaltning af elevatoranlæg. Fjernforvaltningssystemet har på procesplan for hver proces 25 intelligent, diagnosedygtigt lokal-periferiudstyr til autonom overvågning af en proces. Periferiudstyret omfatter midler til konstatering af procesdata, midler til procesdatabehandling og midler til specifik tilpasning til processen. Periferiudstyret melder sig med diagno-30 stiske data over en for hver bygning én gang forhåndenværende kommunikationsdatamat ved regionscentralen. Regionscentralen varetager samtlige vedligeholdelsesaktiviteters behov. Et geografisk områdes regionscentraler står i forbindelse med en overordnet forvaltningscen-35 tral, der således har tilgang til samtlige i det kombinerede system optrædende relevante data. Kommunikations- DK 170435 B1 4 vejene indenfor bygningen omfatter den bygningsomspændende forhåndenværende elektroinstallation og uden for bygningen de landsdækkende forhåndenværende offentlige ledninger.

5 De med opfindelsen opnåede fordele skal i det væ sentlige ses i, at som følge af systemets modulære struktur forbliver det regionale plan funktionsdygtigt uden forvaltningsplanet, det lokale plan uden det regionale plan, og procesplanet uden det lokale plan. Det er 10 herunder fordelagtigt, at der pr. proces findes et intelligent periferiapparatur til udskillelse af drifts-, forstyrrelses- og alarmhændelser, hvilket apparatur kan tilpasses processen. Dermed kan der realiseres fleksible, hver proces i elevatoranlæg konstaterende fjernfor-15 valtningssystemer med modular opbygning. Som følge af anvendelsen af de mest enkle midler under udnyttelse af elektriske installationer og offentlige ledninger som kommunikationsveje opstår der minimale anlægs- og installationsomkostninger. Den med fjernforvaltningssyste-20 met opnåede optimale vedligeholdelse af elevatoranlæg muliggør væsentlige besparelser af personale og driftsomkostninger .

Et udførelseseksempel ifølge opfindelsen er i det følgende forklaret nærmere med henvisning til tegningen, 25 hvor fig. 1 viser en systemopbygning af et udstyr til fjernforvaltning af elevatoranlæg, fig. 2 et forenklet blokdiagram over en i udstyret i fig. 1 anvendt forvaltningscentral, 30 fig. 3 et forenklet blokdiagram over en i udsty ret i fig. 1 anvendt regionscentral, fig. 4 et forenklet blokdiagram over et i udsty-• ret i fig. 1 anvendt kommunikationsmodul med et tilhørende busmodul, 35 fig. 5 elementerne i en i udstyret i fig. 1 an vendt bygningscentral, DK 170435 B1 5 fig. 6 et forenklet blokdiagram over et i udstyret i fig. 1 anvendt periferimodul med et tilhørende busmodul og de periferimodulet tilsluttede proceselementer, og 5 fig. 7 et spændings-/frekvensdiagram i sammenhæng med den i udstyret i fig. l anvendte bygningsbus.

I figurerne 1-7 betegner 1 en forvaltningscentral, som indeholder en centralprocessor l.l, et masselager 1.2, et arbejdslager 1.3, mindst et tastatur 10 1.4 til informationsindlæsning samt mindst et datadisplay 1.5 og mindst én printer 1.6 til informationsudlæsning. Forvaltningscentralen 1 står via et modem 2 og en telefontilslutning 2.1 over et offentligt telefonnet 4 i forbindelse med mindst én regionscentral 15 3. De i fig. 1 anvendte indekser betyder fra venstre til højre følgende: Region, bygning, proces. Som eksempel herpå betyder l.M. I: proces I i bygning M i' region 1. Regionscentralen 3 med en centralprocessor 3.1, en diskettestation 3.2, et pladelager 3.3, et 20 datalager 3.4 og periferiapparaterne såsom et tastatur 3.5, et datadisplay 3.6 og en alarmprinter 3.7 adskiller sig i sin opbygning kun uvæsentigt fra forvaltningscentralen 1. Med hensyn til -størrelsen adskiller de sig for så vidt fra hinanden, som forvaltningscentra-25 len 1 skal være tilstrækkelig til brede EDB-anvendel-ser, hvorimod regionscentralen 3 i det væsentlige kun forefindes til vejledning for servicepersonale.

Til overvågning af en bygning tjener et tele-alarmapparat 5 sammen med en i handelen erholdelig 30 personlig computer 6, der er udrustet med et sædvanligt datadiaplay 6.2 og et tastatur 6.3. Et kommunikationsmodul 7 bestående af en kommunikationsdatamat 7.1, et datamellemlager 7.2 og et kommunikationsprogramlager 7.3 er ansvarligt for dataudvekslin-35 gen mellem bygningen af den omgivende verden. Bygningscentralen 6 er over et interface 7.4 tilsluttet kom- DK 170435 B1 6 munikationsmodulet 7. En vælgeenhed 7.5 adskiller ankommende eller afgående data fra ankommende eller afgående opkald til eller fra telealarmen 5. Et busmodul 8 foretager den frekvensmæssige omsætning af af-5 gående eller ankommende data eller opkald i en modulator 8.1 og en demodulator 8.2 og sender dem eller modtager dem via en ledningskobler 8.3 til eller fra bygningsbussen 9. Et periferimodul 10 har en periferidatamat 10.1, et datalager 10.2, et periferi-10 programlager 10.3 og en tidgiver 10.4. Periferimodulet 10 er over et serielt interface 10.5 tilsluttet busmodulet 8. En yderligere serielt interface 10.6 muliggør for servicepersonalet en lokal kommunikation med periferimodulet 10. Til datakonstate-15 ring og til dataudlæsning har det mindst én binær indgang 10.7, mindst én binær udgang 10.8, mindst én analog indgang 10.9 og mindst én analog udgang 10.10.

Indenfor periferimodulet 10 står en fælles periferibus 10.11 til rådighed. De ved en proces frembragte 20 data og de til processen 11 nødvendige ordrer bliver ved hjælp af mindst ét binært datapunkt 11.1, ved hjælp af mindst én binær funktion 11.2, ved hjælp af mindst ét analogt datapunkt 11.3 og ved hjælp af mindst én analog funktion 11.4 konstateret eller ledet 25 videre til processen 11. Med 12 betegnes en talekanal og med 13 en datakanal. En netbus 14 er en udførelsesvariant af den i fig. 1 viste bygningsbus 9.

Ved tilslutning af en vedligeholdelseskuffert 15 til interface-enheden 10.6 muliggøres den forannævnte lo-30 kale kommunikation. Det i fig. 7 viste spændings-/frek- vensdiagram viser ved 16 en datakanalbredde med en .

databærebølgefrekvens 17. På analog måde vises for talekanalen 12 ved 18 en talekanalbåndbredde med en talebærebølgefrekvens 19. En bærebølgefrekvensampli-35 tude 20 gælder for så vel talekanalen 12 som datakanalen 13.

DK 170435 B1 7

Det i det foranstående beskrevne apparatur arbejder på følgende måde:

Det 1 fig. l viste system til fjernforvaltning af elevatoranlæg kan hieratisk og funktionelt opdeles i 5 (fire planer: Forvaltningsplan, regionsplan, bygningsplan og procesplan. Systemets modulåre strukturering tillader en vidtgående selvstændighed for de enkelte planer.

Hvert underordnet plan er også funktionsdygtigt uden det dette overordnede plan. Uden forvaltningscentral 1 ar-10 bejder systemet stadig som fjerninspektionssystem. Uden regionscentral 3 forbliver restsystemet fuldt funktionsdygtigt som inspektionssystem for de bygningsomspændende tilsluttede processer. Uden bygningscentral 6 kan hver enkelte proces 11 overvåges ved hjælp af pe-15 riferiapparatet 10 og-vedligeholdelseskufferten 15.

Forvaltningscentralen 1 har til opgave centralt og kommercielt effektivt at forvalte de til vedligeholdelsen af flere regioners elevatoranlæg nødvendige arbejder. Dertil står den via modemet 2 og telefonnet-20 tet 4 i forbindelse med regionscentralerne 3 i de geografiske regioner 1-K. De for forvaltningen relevante data udskilles af regionscentralerne 3 og overføres ved hjælp af indenfor datakommunikationen kendte midler og metoder til forvaltningscentralen i. I for-25 valtningscentralen 1, der er udrustet med appatater, som fås i handelen, realiseres i det væsentlige følgende EDB-applikationer: - Afregninger - Omkostningsanalyser 30 - Vedligeholdelsesoptimering - Beregninger af vedligeholdelsesintervaller - Analyse af svage punkter - Tendensanalyser - Styring af moderniseringsarbejder.

35 De dertil nødvendige arbejdsmetoder svarer til standpunktet for EDB-praksis og bliver derfor ikke forklaret nærmere.

DK 170435 B1 8

Regionscentralen 3 tjener som interface mellem systemet og det servicepersonale, som står for anlægsvedligeholdelsen i en hel region. I den bliver procesdata håndteret og udlæst til brugeren i klartekst. Den 5 geografiske region 1' s regionscentral 3 står via et modem 2 og telefonnettet 4 i forbindelse med bygningerne l.l-l.M. Tilsvarende er den geografiske region K's regionscentral 3 overordnet bygningerne K.l-K.M.

I regionscentralen 3, der er udrustet med apparater, 10 som fås i handelen, bliver drifts-, forstyrrelses-, alarm-, fare-, vedligeholdelses- og sikkerhedsmeldinger konstateret af de dem tilknyttede processer 11. Den af det pladelagerresidente driftssystem og brugerprogrammet styrede centralprocessor 3.1 viderebearbejder de kon-15 staterede data til følgende formål: - Protokollering - Pålidelighedsstatestik - Virkningsgradanalyser - Planlægning af indsættelsen af servicepersona- 20 let - Ruteplanlægning for servicepersonalet - Reservedelsplanlægning - Planlægning af præventiv vedligeholdelse på grundlag af de konstaterede drifts- og vedlige- .

25 holdelsesdata.

Data med andenrangsprioritet nedlægges på diskettestationen 3.2 og udlæses ved påkaldelse over printeren 3.7.

Foruden overføringen af digital information er 30 systemet i stand til at overføre audioinformation. Over en frekvensmæssigt fra datakanalen adskilt talekanal har en regionscentral 3's operatør mulighed for at træde i direkte kontakt med personer, som deltager i en proces c 11. Ved hjælp af telealarmen 5 kan en buscentrals 35 operatør eller serviceteknikkeren på stedet begære mundtlig understøttelse ved løsningen af anlægsproblemer DK 170435 B1 9 fra regionscentralen 3. Sende- og modtageapparatur er på elevatorsiden anbragt direkte i kabinen. Derved kan personer, som er kommet i nød, meddele deres situation direkte til bynings- eller regionscentralen.

5 Regionscentralen 3 tillader et indblik i samt lige den underordnede processor 11. Ved udsendelse af et telegram med styre- og adressedata for det perifere apparat 10, der skal opkaldes, får regionscentralen 3, hvis det er nødvendigt, direkte tilgang til proces-10 dataene. I det normale tilfælde vil dataudvekslingen i-midlertid, som det er nævnt i det efterfølgende, ske i den modsatte retning. Regionscentralen 3 opkalder kun et kommunikationsmodul 7, hvis der er forløbet et vist tidsrum, uden at der har været optaget kontakt. Fra re-15 gionscentralen 3 kan der kun udføres funktionsprøver i enkelte processer 11, og i forstyrrelsestilfælde kan der indledes aktioner til eliminering af fejltilstanden.

Af disse grunde skal det forhåndenværende modem 2 både være selvvælgende og selvsvarende. Desuden skal det op-20 fylde de anfordringer, der stilles af telealarmen 5.

Med en i regionscentralen 3 anbragt, i figurerne ikke vist hjælpekobling kan der på en måde, som er sammenlignelig med de forannævnte datakanaler, opbygges talefor-bindelser med bygningscentralen 6 eller de enkelte pe-25 rifere enheder 10.

På bygningssiden udskiller vælgeenheden 7.5 datatrafikken fra taletrafikken i ankommende og afgående retning. Som bindeled mellem telefonnettet 4 og busmodulet 8 på den ene side og mellem telefonnettet 30 4 og kommunikationsmodul-modemet 2 på den anden side opdeler vælgeenheden 7.5 telefonnetsidens informationskanal i talekanalen 12 og datakanalen 13. I afgående retning omsætter modemet 2 ved FSK-modula-tion dataene til et overførbart tofrekvenssignal. I an-35 kommende retning omsætter det de frekvensmodulerede signaler tilbage til datamatkompatible 1-0-signaler.

DK 170435 B1 10

Pr. bygning overtager et kommunikationsmodul 7 datatrafikken mellem regionscentralen 3 og de processer 11, der skal forvaltes i denne byning. Den af et i et EPROM-lager lagret kommunikationsprogram styrede kom-5 munikationsdatamat 7.1 overfører procesdataene via modemet 2 og telefonnettet 4 til regionscentralen 3. Funktionelt tjener kommunikationsmodulet 7 på den ene side som datamellemlager 7.2 mellem de to asynkrone kommunikationslinier telefonnet 4/bygningsbus 9 og på 10 den anden side til styring af kommunikationen internt i bygningen. Ved sekventiel, periodisk afspørgning overtager kommunikationsdatamaten 7.1 via de i det efter- følgende nærmere forklarede busmodul 8/bygningsbus 9 fra de tilsluttede processer 11 dataene og lagrer dem 15 i datamellemlageret 7.2. Der er her ikke blot tale om en dataafspørgning. Ved hver kontakt med periferimodulerne 10 bliver disse af kommunikationsdatamaten 7.1 kontrolleret med hensyn til fejlfunktion. Meldinger om defekte periferimoduler 10 bliver ligeledes lagret i 20 datamellemlageret 7.2 og sammen med de samlede procesdata periodisk videreformidlet til regionscentralen 3. Kommunikationsmodulet 7 afgør ikke, om procesdata er overføringsrelevante eller ikke. Det overtager blot den forannævnte datatrafik mellem det lokale periferiappa-25 rat 10 og regionscentralen 3. Procesmeldinger bliver udelukkende af periferimodulerne 10 bearbejdet til overføringsrelevante procesdata og videregivet til kommunikationsmodulet 7.

Hvis der ikke findes nogen regionscentral 3, 30 eller hvis denne falder ud som følge af forstyrrelser, eller hvis der fra et bygningskontrolrum ønskes en yderligere overvågning, kan en bygningsprocessor 11 inspiceres fra bygningscentralen 6. En personlig computer 6.1, som kan fås i handelen, står i forbindelse med sy-35 stemet over det serielle interface 7.4. Bygningscentralen 6, der også kan udrustes med en printer, sva- v DK 170435 B1 11 rer funktionelt på forenklet måde til regionscentralen 3. De i datamellemlageret 7.2 foreliggende data vi-derebearbejdes af den personlige computer 6.1 til følgende formål: 5 - Protokollering af drifts-, alarm- og vedlige holdelsesdata for alle systemet tilsluttede processor 11 i en bygning - realisering af enkle statestikfunktioner - afgivelse af meldinger, som vedrører forebyg- 10 gende vedligeholdelse, og som er belagt med førsteprioritet.

Den eksempelvis med 1.1 indekserede bygningscentral 6 kan ikke blot overvåge de med 1.1.1-l.l.N indekserede processer 11 (fig. 1), men den kan, lige-15 som fra regionscentralen- 3, også udføre funktionsprøver og opkald af bestemte procesparametre i enkelte processer 11.

Indenfor en bygning udveksles informationer ved hjælp af busmodulet 8 og bygningsmodulet 9 mellem 20 kommunikationsmodulet 7 og periferimodulerne 10. Busmodulet 8 modulerer afgående taleinformationer på talebærebølgefrekvensen 19 og datainformationer på databærebølgefrekvensen 17. Den -i det væsentlige af omsætter- og resonanskredse bestående ledningskobler 25 8.3 overfører de frekvensmodulerede signaler til bygningsbussen 9. Pra bygningsbussen 9 ankommende information når over ledningskobleren 8.3 frem til indgangen på demodulatoren 8.2, der ved filtrering og demodulation tilbageomsætter informationen til dens oprin-30 delige form og i overensstemmelse med informationsindholdet videreleder den til tale- eller datakanalen.

Til informationsoverføring mellem informationskilder og informationsmodtagere har det i figurerne 4 og 6 viste apparatur en netbus 14 som udførelsesvariant 35 af bygningsbussen 9. Hvis der allerede findes en infrastruktur i form af informationskabler, tjener i ste- DK 170435 B1 12 det for netbussen 14, der ikke har egne ledninger, et separat udlagt tokoret kabel som bygningsbus 9. Netbussen 14 er en seriel bus under udnyttelse af den over hele bygningen forhåndenværende elektriske stærk-5 strømsinstallation. Den kræver intet eget ledningsnet og muliggør tilførsel eller modtagelse af signalerne ved ethvert ved hjælp af stikdåser tilgængeligt sted af stærkstrømsnettet. Af telekommunikations-højhedsmæssige grunde er dette middel til informationsoverføring alt 10 efter de postale forskrifter indskrænket med hensyn til rækkevidde, sendeeffekt og kanalfrekvenser. Rækkevidden er i normale tilfælde begrænset til brugerens egen grund, sendeeffekten bevæger sig i områder på få mw, og det tilladelige frekvensbånd skal ligge under langbølge-15 båndet. For at ingen systemer uden for brugerens grund skal blive generet, eller støj signaler udefra skal påvirke det egne system, findes der bærebølgefrekvens-spærreled på indgangssiden. Udvekslingen af data mellem sendere og modtagere sker efter kvitteringsprincippet.

20 En aktiv sender afsætter information i form af telegrammer med styre-, adresse- og datategn. I tilslutning dertil afventer den fra den opkaldte modtager et kvitteringstelegram. Først når den aktive sender har modtaget et gyldigt tilbagesvar er informationsoverføringen af-25 sluttet. Som yderligere foranstaltning til forøgelse af kommunikationssikkerheden bliver signalerne udsendt hhv. modtaget netsynkront. Fasespændingernes af faseskæringsstyringerne ikke benyttede nulgennemgangsområde sikrer et i vidt omfang forstyrrelsesfrit tidsvindue, i hvilket 30 der kan overføres digitale data. De nævnte overføringsmetoder resulterer i en dataoverføring med høj pålidelighed og vidtgående sikkerhed mod fremmed påvirkning.

Den i fig. 7 viste frekvensplan viser en mulig- hed for frekvensmæssig adskillelse mellem tale- og data-35 kanal. Bærebølgefrekvensamplitude 20 og øvre båndgrænse er underlagt postale forskrifter. Tale- og datakanal- i DK 170435 B1 13 båndbredde samt valg af talebærebølgefrekvens 19 og databærebølgefrekvens 17 er frigivet i postal henseende .

Hver proces il har et eget autonomt lokal-pe-5 riferimodul 10, som kan tilpasses den specifikke proceskarakter. Regionscentralen 3 og periferimodulet 10 er ligeberettigede partnere med hensyn til dataudveksling. Hver af dem kan indlede en forbindelsesopbygning med henblik på dataudveksling. Periferimodulet 10 bli-10 ver som nævnt i det foranstående af kommunikationsmodulet 7 cyklisk opfordret til dataudveksling. Derved bliver der af periferimodulet 10 kun overført hændelser, dvs. periferimodulet 10 overfører ved de cykliske afspørgninger ingen procestilstande, men kun de mellem 15 to cykler indtrådte statusændringer. Usædvanlige anlægstilstande videregiver periferimodulet 10 automatisk og uopfordret. Over mindst én binær-/analogindgang 10.7/10.9 konstaterer periferidatamaten 10.7 de i det mindste i et binær-/analogdatapunkt 11.1/11.3 fore-20 liggende procesdata. Ordrer og analoge størrelser bliver ved hjælp af mindst én binær-/analogudgang 10.8/10.10 videregivet til mindst én binær-/analogfunktion 11.2/11.4 i processen 11. Tidgiveren 10.4 leverer til periferidatamaten 10.1 arbejdstakten til cyklisk 25 bearbejdning af de i periferiprogramlageret 10.3 lagrede brugerprogrammer. Periferidatamaten 10.1 styrer den over periferibussen 10.11 forløbende datatrafik.

Alle til periferibussen 10.11 tilsluttede og ved adresser karakteriserede datakilder og datamodtagere kan 30 sende data og modtage data. Et første interface 10.5 omsætter parallelle data til serielle data, bestemmer deres overføringshastighed og sender dem i retning mod kommunikationsmodulet 7. En tilsvarende overføringsmåde gælder i omvendt retning. Et andet bidirektionalt 35 interface 10.6 giver mulighed for tilslutning af en vedligeholdelseskuffert 15, som tillader betjening på DK 170435 B1 14 stedet og afspørgning af periferimodulet 10 samt giver direkte indgrebsmuligheder i den pågældende proces. Til softwaremæssig tilpasning af de forskelligartede processer 11 efter det standardiserede periferimodul 10 5 foretages der en omsætning af de anlægsspecifikke informationer til alment gyldige informationer. Den anlægsspecifikke information relæ X.X til /fra bliver eksempelvis omsat til den almengyldige information dør op/til. Til forvaltning af elevatoranlæg kræves der ikke 10 blot informationer, som leveres af reale datapunkter.

Efter fra beregninger stammende værdier såsom drifts-, trafik-, vedligeholdelsesstørrelser etc. sker tilgangen over virtuelle datapunkter. Reale og virtuelle datapunkter kan kombineres aritmetisk og logisk samt påvir-15 kes med betingelser, grænseværdier etc. Et ikke i forvejen fast struktureret, intelligent softwaresystem overtager under anvendelse af heuristiske arbejdsmidler fortolkningen af den i datapunkterne foreliggende information. Systemkomponenterne databasis, videnbasis og 20 slutningsprocedurer udgør periferimodulet 10's intelligens. Databasis omfatter samtlige informationer i datapunkterne, fakta, parameterstørrelser etc. for den løbende proces. Videnbasis indeholder en grundmængde af hypotetiske regler, som en kvalificeret operatør ville 25 anvende til håndtering af procesmeldinger. Slutningsproceduren kombinerer databasis med videnbasis. Derved undersøges reglerne under hensyntagen til den databasis-information, der spiller en rolle i dem. Slutningsproceduren tilgængeliggør ud fra de i videnbasis foretagne 30 bedømmelser, tilforordninger og slutninger ny information ud fra forhåndenværende. Ved udfald af eksempelvis -< en relæsekvens drager slutningsproceduren på grundlag af den aktuelle information og på grundlag af de i viden-basis anlagte regler om den udfaldne relæsekvens slut-35 ninger om den relækontakt, der har forårsaget udfaldet.

På grundlag af den ved det første slutningstrin udvund-

Claims (3)

1. System til central forvaltning, regional inspektion og til lokal overvågning af decentrale elevatoranlæg, hvilket system i en modular struktur på for-10 valtningsplan har en forvaltningscentral (1) med midler og metoder til elektronisk databearbejdning, hvilken central der over en telekommunikationsforbindelse på regionalt plan er underordnet mindst én med midler og metoder til garantering af anlægsvedligeholdelsen forsy-15 net regionscentral (3), hvortil der over en telekommunikationsforbindelse på lokalt plan er tilsluttet mindst én bygning med datamatmidler til diagnosticering af. mindst ét anlægs anlægsfunktioner, kendetegnet ved, at systemet har midler til overføring af audioin-20 formation fra det regionale plan til procesplanet og omvendt, at systemet har en bygningscentral (6), som er forsynet med midler og metoder til inspektion af de i den samme bygning forhåndenværende' processer (11), at datamatmidlerne pr. bygning har et kommunikationsmodul 25 (7), som regulerer datatrafikken fra og til regionscentralen (3) på den ene side og på den anden side inden for bygningen, at datamatmidlerne pr. proces har et autonomt lokalt periferimodul (10), til konstatering og bearbejdning af procesdata, hvilket modul 'kan tilpasses 30 processen (11) og er forsynet med heuristiske arbejds-midler og også kan betjenes ved hjælp af en servicekuffert (15), hvorved servicekufferten (15) giver mulighed for lokal betjening og aflæsning af periferimodulet (10) samt direkte indgriben i den pågældende proces, og at 35 systemet som bygningsinternt kommunikationsmiddel til overføring af tale- og datainformation har en bygnings- 16 DK 170435 B1 bus (9) og pr.informationskilde/informationsmodtager et busmodul (8).

2. System ifølge krav 1, kendetegnet ? ved, at bygningsbussen (9) er en seriel netbus (14) uden 5 egen ledning under udnyttelse af den bygningsomspænden- 5 de forhåndenværende elektriske stærkstrømsinstallation.

3. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at bygningsbussen (9) er en seriel totrådsbus, hvilken bus i stedet for den elektriske stærkstrømsin- 10 stallation et separat udlagt kabel tjener som informationsoverføringsmiddel . . v