FACEBOOK
Vejledning til dynamiske annoncer

Annoncører med et produktkatalog kan fremme salget ved hjælp af dynamiske annoncer. Uanset om dynamiske annoncer er nyt for dig, eller om du allerede har prøvet dem, vil de tips og trinvise anvisninger, der findes i denne vejledning, hjælpe med at maksimere deres effektivitet.

Lad os komme i gang.

Få mest muligt ud af Facebooks dynamiske annoncer

Facebooks dynamiske annoncer giver dig mulighed for automatisk at promovere hele dit produktkatalog på tværs af Facebook, Instagram og Audience Network uden at skulle oprette tusindvis af annoncer enkeltvis. Dynamiske annoncer registrerer de hensigtssignaler, som kunder viser på websites og i apps, for at sikre, at de rette produkter vises til de rette personer.

Med hjælp fra Meta-virksomhedspartnere har vi samlet en liste over anbefalede fremgangsmåder for at hjælpe dig med at få det optimale ud af din kampagne med dynamiske annoncer.

Brug virksomhedsprofilen på Instagram til at få forbindelse til personer
Få forbindelse til folk

Folk kan følge din Instagram-virksomhedsprofil for at se, kommentere og dele dine opslag i deres nyheder.

Brug virksomhedsprofilen på Instagram til at udtrykke din virksomhed visuelt
Fortæl historier på måder, som folk reagerer på

Brug billeder og videoer til at udtrykke din virksomhed visuelt.

Brug virksomhedsprofilen på Instagram til at måle indvirkningen
Mål indvirkningen

Du kan se nøjagtigt, hvor effektivt din Instagram-aktivitet hjælper dig med at nå dine forretningsmål.

Vælg dine web- og apphændelser

Konverteringshændelser er specifikke handlinger, som folk foretager på dit website eller i din app, f.eks. når nogen køber noget eller føjer en vare til sin indkøbsvogn). Det er vigtigt at have identificeret de korrekte konverteringshændelser, så din kampagne med dynamiske annoncer kan målrette mod og optimere for de handlinger, der interesserer dig.

Husk at føje:

  • ViewContent-hændelser til alle produktsider
  • AddToCart-hændelsen til alle indkøbsvognsider
  • Purchase-hændelsen til købssiden eller takkesiden
  • Du kan også inkludere Search- og ViewContent-hændelser for at udvide din målgruppe

Føj de korrekte produkt-id’er til dine hændelser

Indholdsprodukter bør bruge et individuelt produkt-id til at repræsentere individuelle produkter. Hvis du f.eks. vil vise en bestemt sko i specifikke farver, skal du bruge det individuelle produkt-id. Hvis du har et produkt i flere varianter, f.eks. flere størrelser, men du kun vil vise én anbefaling, skal du bruge et produktgruppe-id. Produktgrupper bruges til at skelne mellem produkter, der er identiske, men som har mindre variationer som farve, materiale, størrelse eller mønster.

Dobbelttjek din opsætning på siden Produkthændelser

Brug siden Produkthændelser i afsnittet Produktkatalog i Business Manager til at identificere problemer med opsætningen af dit produktkatalog og din pixel. Kontrollér, at alle produkt-id'erne i dit produktkatalog matcher, ved hjælp af fejlfindingsværktøjet for produktkataloger, som kan tilgås her:

https://business.facebook.com/ads/product_feed/debug.

Du kan læse mere om siden Produkthændelser på:

www.facebook.com/business/help/946671458738854

Vælg de rette produktsæt

Når du har overført dit produktkatalog til Business Manager, kan du organisere kataloget efter produktsæt. Produktsæt giver dig mulighed for at kontrollere bud og produktanbefalinger. At vælge den rette balance mellem klart definerede produktsæt kan hjælpe dig med at maksimere din rækkevidde og have kontrol over forbruget. Opret brede men logiske produktsæt, og undgå dem, der er for snævre.

Her er nogle eksempler på effektive produktsæt:

  • Ét sæt for hver produktkategori, f.eks. tøj, sko og accessories
  • Ét sæt pr. prisklasse, f.eks. < 500 $, < 200 $, < 300 $

Tilføj brugerdefinerede kolonner i produktkataloget for at tilføje flere oplysninger om produkter, så du kan oprette avancerede produktsæt. Eksempler på brugerdefinerede kolonner:

  • Tilbøjelighedsscorer
  • Produkter med stor lagerbeholdning
  • Produkter på tilbud
  • Særlige forsendelseskrav

Du finder trinvise anvisninger og tips på:

www.facebook.com/business/help/620275848114281

ANBEFALEDE FREMGANGSMÅDER FOR PRODUKTKATALOG

  • Hold dit katalog opdateret med planlagte overførsler, så ofte som hver time. Ved at vise produkter, der er på lager og har de rigtige priser, kan du få bedre konverteringsrater og give brugerne en bedre oplevelse.
  • Tilføj nyttige og præcise oplysninger om dine produkter for at hjælpe med at forbedre annonceeffektiviteten.
  • Sørg for, at alle produkter i dit katalog har et unikt id. Ved at sørge for unikke GTIN-numre (Global Trade Item Number), delnumre, unikke titler og beskrivelser kan du være med til at undgå dublerede poster og forbedre annonceleveringen.

Start med bredt definerede produktsæt med mange varer. Du kan langsomt indføre nuancerede produktsætregler, i takt med at du ser resultater.

  • Gennemgå produktbillederne i dit katalog for at sikre, at de er kvalificeret til alle placeringer og overholder vores regler for indhold. Produkter, der ikke overholder reglerne for indhold eller billedspecifikationerne, vises ikke i dine dynamiske annoncer. Billedopløsningen på Instagram skal mindst være på 600 x 600 pixels. Vi anbefaler, at du bruger billeder i høj opløsning (1080 x 1080) for at få billeder i den bedst mulige kvalitet. Du kan se vores regler for indhold her: www.facebook.com/policies/ads/prohibited_content
  • Brug produktsæt til at styre bud og produktanbefalinger for specifikke målgrupper.
  • Overvej at angive produktkategori og produkttype som kolonner i dit produktkatalog for at få flere rapporteringsmuligheder, bedre leveringsoptimering og målretning med henblik på krydssalg/mersalg.
  • Sørg for at knytte både pixlen og apphændelserne til produktkataloget for at maksimere produktmålgruppen.

Annoncér på tværs af Facebook, Instagram og Audience Network

Sørg for at udvide rækkevidden til Instagram og Audience Network, så du har flere muligheder for at levere dine annoncer til dine målgrupper.

Opsætningstips fra StitcherAds

Fuldfør en feedvalideringsproces: Når du ved, hvilket katalog du vil vise i dine annoncer, og hvilket annonceindhold du vil bruge, gennemgår du en feedvalideringsproces for at sikre, at annoncerne vises korrekt til målgruppen.

Inden du starter din annonce, fuldfører du en feedvalideringsproces for at sikre, at alle billeder vises korrekt til målgruppen.

SÅDAN GØR DU:

  • Konverter feedet til et kompatibelt Facebook-produktkatalog
  • Generer produktsæt
  • Foretag justeringer for at rette eventuelle fejl i kataloget
  • Valider pixelhændelser ved at kigge på matchraten (den procentdel af websitebesøgende eller appbrugere, som vi kan matche med Facebook-brugere på baggrund af de angivne data)
  • Kør en live testkampagne for en begrænset målgruppe for at sikre, at annoncen kører korrekt

"Det gode ved dynamiske annoncer er, at det hele foregår automatisk. Det sparer en masse tid. Man kan øge relevansen og annonceeffektiviteten og har mulighed for at skalere kampagner og derved få indblik, så man kan optimere sine kampagner."Samantha Deese

Marketingansvarlig hos StitcherAds

Ved at køre annoncer gennem SticherAds’ platform har kunderne i gennemsnit opnået følgende resultater:

25 %øget annonceeffektivitet

50 %tid sparet i gennemsnit

70 %besparelser i gennemsnit

Overvejelser om udformning af dynamiske annoncer
Overvejelser om udformning af dynamiske annoncer

Selvom dynamiske annoncer automatisk henter relevant annonceindhold fra dit produktkatalog, er der nogle ting, du bør huske på.

Brug billeder i god kvalitet

For at opnå den bedste billedkvalitet i dine dynamiske annoncer på tværs af Facebook, Instagram og Audience Network anbefaler vi en billedopløsning på mindst 600 x 600 pixels.

Få kunder til at klikke på dine annoncer

Selvom der automatisk hentes billeder fra dit katalog, kan du stadig tilføje unikke annonceindholdselementer for at opfordre og inspirere til køb. I stedet for at bruge statiske billeder af din lagerbeholdning kan du overveje at bruge videoer til at fremvise dine produkter i aktion. Du kan også give kunder oplysninger ved at føje overlejringer til dine dynamiske annoncer, som viser priser og rabatter. Læs mere om overlejringer på dette link: www.facebook.com/business/help/517601898571657

Når du bruger karruselannoncer som annonceformat, kan du også tilføje faste kort i starten eller slutningen af dine dynamiske annoncer for nemmere at vise en besked, et koncept eller et tema i forbindelse med de produkter, du sælger. Du kan f.eks. føje et fast kort til starten af annoncen, der introducerer dit brand og opfordrer folk til at stryge og gennemse dine produkter.

Skab en gnidningsfri shoppingoplevelse

Hvis din virksomhed har en mobilapp, kan du overveje at føre folk til appen (vs. mobilinternet) og optimere for konverteringer. Nogle virksomheder har oplevet højere konverteringsrater, når annoncer har dybe links til en app i stedet for et mobilwebsite.

Fire ud af fem kunder på mobil har brugt en detailhandlers app i stedet for en webbrowser.4

Begræns antallet af ændringer i annonceindholdet

Undgå at lave for mange ændringer i annonceindholdet, eftersom det kan påvirke leveringen. Det er især vigtigt, hvis du har tidsfølsomme kampagner eller perioder med høj trafik, så du ikke mister eksponeringer på disse tidspunkter.

OVERVEJELSER OM ANNONCEINDHOLD FRA SMARTLY.IO:

  • Test forskellige annoncetekstvariationer, f.eks. handlingsknapper, annonceformater, layout og farvevariationer, med/uden prisskilt, med/uden logo osv.
  • Når du har oprettet disse variationer, så lad Facebooks automatiske optimeringsfunktioner overtage, og brug vores API for splittests til statistisk valide A/B-tests. Du kan læse mere om API'et for splittests her: developers.facebook.com/docs/marketing-api/guides/split-testing/v2.10
  • Indsaml den viden, testen har genereret. Hvad virkede bedst og hvorfor? Ændr dine kampagner med dynamiske annoncer ud fra resultaterne.
  • Erstat variationer, der har klaret sig dårligt, og ændr annoncetekst og titel

Ved at udnytte Smartlys forudsigende budgettildeling og automatiske promovering af sideopslag kunne Skyscanner skalere sin marketingaktivitet betydeligt og anskaffe nye kunder uden samtidig at øge arbejdsbyrden.

Marketingvolumen steg med hele

146 %uden at gå på kompromis med prisen pr. handling, som faldt med 27 %*.5

Nå ud til målgruppen
Nå ud til målgruppen

3.1 RETARGETINGSelvom dynamiske annoncer kan bruges på tværs af flere marketingmål, anbefaler vi at starte med retargeting.

Dynamiske annoncer for retargeting kan minde brugerne på dit website eller i din mobilapp om produkter, de har set men ikke købt, og krydssælge/skabe mersalg af komplementære produkter fra dit lager.

Læs mere om opsætning af en kampagne for krydssalg/mersalg på: www.facebook.com/business/help/1604184966521384

Ekskluder nylige købere for at anskaffe nye kunder
Medmindre du driver en abonnementstjeneste, må du ikke glemme at ekskludere personer, der har foretaget et nyligt køb, fra dine kampagner, så du kan fokusere på at få nye kunder. Hvis køberne ikke er vendt tilbage til dit website i et stykke tid, kan du fange deres interesse igen med en anden kampagne med dynamiske annoncer.

Juster fastholdelsesperioden
Udvid din målgruppe ved at ændre fastholdelsesperioden for målgruppen. Ved at udvide din fastholdelsesperiode til en længere periode på op til 30 eller 90 dage kan du nå ud til endnu flere personer. Målret mod alle enheder, og brug enhedsrapporter for at forstå værdien af konverteringer på tværs af enheder. Derefter kan du optimere for konverteringer i løbet af købsprocessen.

Overvej tid i dine målgruppesegmenter
Målgrupper, som har besøgt dit website eller din app inden for den seneste dag, kan være mere værdifulde for din virksomhed end dem, der har besøgt for 14 dage siden. Det kan være en god idé at segmentere din målgruppe efter, hvor lang tid der er gået siden målgruppepersonernes sidste handling, så du kan angive forskellige bud baseret på deres værdi for din virksomhed. Segmenteringsfaktorer kan inkludere omfatte handlingstyper, tidsperioder, enhedstyper og produktkategorier. Opret et annoncesæt for hvert enkelt målgruppesegment for at:

  • variere buddene
  • afgøre, hvornår hver enkelt målgruppe skal se dine annoncer
  • se målinger efter målgruppe.

  • Øg kundernes livstidsværdi ved at oprette krydssalgskampagner
    Nylige købere er en værdifuld målgruppe, da de allerede har et tilhørsforhold til din virksomhed og er mere tilbøjelige til at foretage køb igen. Overvej at bruge en krydssalgskampagne for at nå ud til købere og vise dem et produkt, der er relateret til deres køb. Hvis en person f.eks. har købt en regnfrakke for nylig, kan du oprette en krydssalgskampagne med relevant tilbehør, f.eks. paraplyer og gummistøvler, for at øge kundens livstidsværdi.

  • Gør indkøbsvognen større, og øg den gennemsnitlige ordreværdi med mersalgskampagner
    Folk, der handler på dit website, kan påvirkes til at overveje komplementære produkter af højere værdi, før de foretager et køb. Det er en strategi, der er kendt som mersalg. Overvej at bruge en mersalgskampagne til at nå ud til eksisterende købere med et supplerende produktsæt eller en vare af højere værdi.

3.2 BREDE MÅLGRUPPERNår du har opsat dynamiske annoncer til retargeting, foreslår vi at udvide målretningen til brede målgrupper.

Med dynamiske annoncer til brede målgrupper kan du finde nye kunder til din virksomhed i stedet for at målrette mod dem, der allerede har besøgt, gennemset eller købt varer på dit website.

Identificer målgruppen
Brug kernemålretning baseret på geografi og demografi for at opnå de bedste resultater, når du målretter mod en bred målgruppe. Dynamiske annoncer med bred målretning leverer annoncer til de kunder, der har den højeste købshensigt. Eventuel ekstra målretning kan føre til overbegrænset levering. Vi anbefaler derfor ikke at bruge kopimålgrupper, brugerdefinerede målgrupper eller målretning efter adfærd/interesser, hvis du samtidig har brede målgrupper.

Inkluder websitebesøgende i bred målretning
Inkluder en bred målgruppe med alle websitebesøgende. Dine annoncer bliver hurtigere tilpasset til at vise dine produkter til de personer, der er mest tilbøjelige til at købe dem. Din kampagne opnår også bedre levering, når den omfatter en målgruppe, som der er foretaget retargeting mod.

For at sikre levering til en bred målgruppe skal du undgå at bruge kopimålgrupper, brugerdefinerede målgrupper eller målretning efter adfærd/interesser.

Brugerdefinerede målgrupper, der inkluderer eksisterende kunder, kan ekskluderes, men afhængigt af denne listes størrelse kan det gå ud over leveringen.

Når din kampagne kører, kan Facebook løbende forbedre relevansen af dine annoncer ved at observere de personer, der handler på dit website eller i din app, via Facebook-pixlen eller apphændelserne.

Brug store produktsæt
Vi anbefaler, at du tester et stort produktsæt med mindst 1000 produkter. I de fleste tilfælde kan annonceeffektiviteten blive bedre, i takt med at annoncører maksimerer antallet af produkter i deres produktsæt, selv når produktsættet indeholder et forskelligartet sortiment.

Skræddersy annoncer til din nye målgruppe
Brug tekst, der er relevant for førstegangsbesøgende eller nye kunder. Hvis du f.eks. tilbyder en rabat i forbindelse med førstegangskøb, kan du inkludere dette budskab i teksten over kortene. Du kan øge salget i en snæver kategori (f.eks. kjoler) ved at eksperimentere med et forhåndstestet statisk kort som det første billede, der stemmer overens med den varekategori, der sælges.

Du kan læse mere om bred målretning på: www.facebook.com/business/help/217321262031259

Optimer dine kampagner
Optimer dine kampagner

Med Facebook kan du levere dine annoncer til de personer i målgruppen, som er mest tilbøjelige til at udføre en ønsket handling.

Vi anbefaler at optimere for konverteringer, køb, tilføjelse til indkøbsvogn eller registrering for at maksimere din brede målretning. Vi anbefaler også en tilskrivningsperiode på 7 dage for at optimere budstrategien.

OPTIMERINGSTIPS FRA KENSHOO

1 – Optimer for konverteringer
Ved dynamiske annoncer giver det en lavere pris pr. handling og et højere investeringsafkast at optimere for konverteringer end at optimere for andre berøringspunkter, herunder klik.

Sørg for at få mindst 15 konverteringer pr. uge ved at bruge en tilskrivningsperiode på én dag.

2 – Byd en konverterings sande værdi
Byd det, du tjener på en gennemsnitlig ordre. En enkel fremgangsmåde er at bruge det gennemsnitlige beløb, som du har tjent på køb inden for de sidste 7 til 14 dage, og byde dette beløb. Hvis du byder den reelle værdi, mens du optimerer for konverteringer, er det med til at maksimere eksponeringer, interaktioner og investeringsafkast.

Test budstrategier i hele tragten igen og igen, og gentag undervejs, indtil du finder det helt rette punkt.

3 – Angiv så store budgetter, som du kan
Kunstigt lave budgetter vil føre til glippede muligheder for konvertering. Få flere muligheder ved at gøre dine budgetter så store som muligt.

4 – Planlæg på forhånd
Dynamiske annoncer optimeres mest effektivt, når de har kørt i mindst lige så lang tid som din målgruppes fastholdelsesperiode har varet. Hvis din fastholdelsesperiode f.eks. er på 30 dage, kan du oprette dine annoncesæt mindst en måned før en vigtig begivenhed, f.eks. et udsalg. Opsæt blot dine annoncesæt, og sæt dem på pause. Det vil straks føre til resultater, når de startes.

5 – Udvid rækkevidden
Målret mod placeringer på tværs af alle Facebooks apps. Få flere muligheder for at konvertere, og målret derefter budgetterne mod dem, der klarer sig bedst.

Læs mere om Meta-virksomhedspartnere

SticherAds har fokus på at gøre al annoncering på Facebook og Instagram skalerbar og automatisk. De har givet værdifulde tips i denne vejledning til opsætning af dynamiske annoncer.

Smartly.io samarbejder med kunder om at gøre annoncering på Facebook og Instagram automatisk. Deres team bidrog til denne vejlednings anbefalede fremgangsmåder for annonceindhold.

Kenshoo gør det muligt for brands og bureauer at skalere deres annoncering og fremme resultater på tværs af kanaler. Kenshoo-teamet har givet et grundigt indblik i de anbefalede fremgangsmåder for optimering.

Meta-virksomhedspartnere gennemgår en kvalitetskontrol og er eksperter i at administrere kampagner i stort omfang, forbedre måling, nå ud til nye målgrupper med mere. Læs mere om, hvad Meta-virksomhedspartnere kan gøre for din virksomhed.